Paven på Korsvejen med “skam, anger og håb”

 

 

Traditionen med ​​Via Crucis eller Korsvejen, der finder sted i Roms Colosseum Langfredag går tilbage til pave Benedikt XIV i det 18. århundrede. Den blev genoplivet af pave Paul VI i 1964 og er blevet fejret af alle paver siden da.

 

 

Meditationerne, der knytter sig til de 14 korsvejsstationer, blev i år sat sammen af en gruppe unge som led i forberedelserne til biskoppernes synode i oktober i år. Temaer varierede fra migration til at kommunikere Jesus på internettet. Men korsvejen i Rom slutter traditionelt med en bøn, sagt af paven og specielt skrevet til lejligheden, ofte af den hellige fader selv. I år valgte pave Frans i sin bøn at fokusere på tre nøgleord: "skam, omvendelse og håb".

 

 

 

Vi har flere grunde til at føle skam, bad pave Frans: for at vælge magt og penge over Gud, for at foretrække “verdslighed" i stedet for evigheden”, for at efterlade unge mennesker "en verden ødelagt af splittelser og krige, en verden, der er fortæret af egoisme, hvor de unge , de sårbare, de syge og de ældre er marginaliserede ". Pavens bøn kaldte skam ned over alle dem "der lader sig bedrage af ambition og forfængelighed", herunder nogle af Kirkens tjenere. Vi føler skam, sagde han, "over at miste en skamfølelse".

 

 

Vores anger, fortsatte paven i sin bøn, er bundet til sikkerheden om, at kun Gud kan frelse os fra ondt, fra vores "had, egoisme, stolthed, grådighed, hævn, afgudsdyrkelse". Kun Han kan omfavne os og genoprette vor værdighed som hans børn. 

“Anger fødes ud af vores skam", bad han, "af sikkerheden om, at vores hjerter altid vil forblive rastløse, indtil de finder dig, deres eneste kilde til fuldendelse og fred". Anger kommer fra "at være opmærksom på vores lidenhed, vores intet, vores forfængelighed" og at vi tillade os selv at kaldes til omvendelse.

 

Håb, på den anden side, "lyser op i vores fortvivlelses mørke", fordi vi ved, at det eneste mål på Guds kærlighed "er at elske ubetinget". Pave Frans bad, at evangeliets budskab kan fortsætte med at inspirere mange mennesker, "velvidende, at kun godt kan besejre ondskab og modbydeligheder, kun tilgivelse kan overvinde vrede og hævn, kun en broderlig omfavnelse kan opløse fjendskab og frygt for den anden." Dette håb strækker sig til kirken, og må denne, bad paven,  fortsætte med at være "en rollemodel for uselvisk generøsitet, en sikker havn af frelse og en kilde til sikkerhed og sandhed - trods alle forsøg på at tilsmudse den".

 

 

Paven afsluttede hver af de tre refleksioner med en række anråb til Herren Jesus om at "give os nåden til at føle hellig skam ... hellig anger ... og helligt håb ... altid".

Endelig bad pave Frans Guds Søn om at hjælpe os med at "identificere os med den gode røver der ser på dig med øjne fulde af skam, anger og håb", og som overgiver sig til Guds nåde og som med ærlighed “stjæler sig sin vej ind i himlen! "