sociala nätverk:

RSS:

Vatikanradion

Påvens och Kyrkans röst i dialog med världen

Språk:

Dansk \ Norsk \ Dansk

Pave Frans fejrede sin 81 års fødselsdag med syge børn

Pave Frans fejrede sin 81 års fødselsdag med syge børn - REUTERS

19/12/2017 09:53

Søndag d. 17. december, Gaudate søndag, fyldte pave Frans 81 år. Paven valgte at fejre sin fødselsdag søndag morgen ved at mødes med en gruppe børn, der modtager behandling gennem Santa Marta's børne receptur i Vatikanet. I mellemtiden samledes besøgende og folk, der ville lykønske paven, fra hele verden på Peterspladsen for at bede Angelus med paven og til at udtrykke deres egen hengivenhed og hilsener.  Der var mange børn fra Rom tilstede på pladsen, som havde medbragt små billeder af Jesusbarnet for at paven kunne velsigne dem. Ifølge traditionen vil disse blive anbragt i julekrybber i hjemme rundt omkring i byen.
 
Tidligere pavelige fødselsdage
 
I fjor fejrede pave Frans sin 80 års fødselsdag ved at invitere en gruppe hjemløse til at spise  morgenmad med ham i Santa Marta, hvor paven bor. Senere på dagen fejrede han messe sammen med de kardinaler, der var til stede i Rom, og spøgte med, at en "god humoristisk sans hjælper os med at komme ud af det med hinanden”. 
For to år siden fejrede han den 17. december 2015 sammen med en gruppe unge fra Italiensk katolsk Aktion. Hans budskab til dem ved den lejlighed var at fortsætte med at følge godhedens, tilgivelsens, fredens og solidaritetens vej.
 
I 2014 faldt pave Frans’ 78 års fødselsdag på en onsdag, og her blev han under generalaudiensen undeholdt af hundredvis af cirkusartister, der dansede tango for ham på Peterspladsen. Det foregående år, på hans 77-års fødselsdag og hans første som pave valgte han at fejre messen sammen med hjemløse, som han efterfølgende inviterede til at spise morgenmad med ham i Casa Santa Marta, hvor han bor.

19/12/2017 09:53