Paven: hav mod til at give slip på gammelt nag og klagen

Under min sædvanlige morgenmesse mandag morgen i Casa Santa Marta sagde pave Frans, at vi må lære at lade os blive trøstet af Herren og tilsidesætte vores vrede og klager.

På baggrund af dagens første læsning fra profeten Esajas sagde han, at Herren er kommet for at trøste os. Ligesom de første disciple næsten ikke kunne tro på opstandelsens glæde, finder vi det ofte svært at lade os trøste af de mirakler, som Gud udfører i vores liv.

Det er lettere for os at trøste andre end selv at lade os trøste, sagde paven. Ofte er vi knyttet til de negative synder og ar i vores hjerter, og vi foretrækker at ligge på vores sygeseng ligesom den lamme i Lukasevangeliet, og ikke ønsker at høre Jesus sige til os "stå op og gå!"

Vi foretrækker at stege i vores eget fedt

Pave Frans fortsatte med at forklare, at vi foretrækker at bære nag og stege i vores eget fedt, fordi vi på den måde er herre over vores egne hårde hjerter. Ligesom den lamme mand foretrækker vi arvesyndens 'bitre rod' i stedet for den sødme der er i Guds trøst.

Sådan en form for bitterhed fører altid til at vi klager, sagde paven, hvor lydsporet til vores liv en konstant klynken. Han beskrev profeten Job som klynkernes Nobel prisvinder, der klagede over alt, hvad Gud gjorde.

Hav mod til at give slip på klagen

Pave Frans huskede en ældre præst, som han havde kendt, der klagede så meget, at hans ledsagere spøgte om, hvad han ville sige til Sankt Peter ved ankomsten til himlen. De sagde, at hans første tanker ville være at spørge om helvede og at klage over, at der var for få mennesker, som var blevet nægtet frelse.

Over for sådan en bitterhed, vrede og klagen, sagde paven, gentager kirken, at vi må have mod, ligesom den lamme mands venner, der ikke tænkte på de skriftkloges reaktion, men kun på at hjælpe deres ven i nøden.

Lad os blive trøstet af Herren

Budskabet i dagens liturgi, konkluderede pave Frans, er at lade os trøste af Herren for at blive al vores bitter egoisme og klagen kvit. Lad os ransage vores samvittighed og se på vores hjerter, opfordrede han og spørge om der findes nogen sorg eller bitterhed der. Priser vi Gud eller har vi altid noget at klage over? Lad os bede om nåden til at have modet, sagde han og bede Herren om at komme og trøste os.