Audiensen: Paven mindes højdepunkterne fra sin rejse i Egypten

Under denne uges generalaudiens reflekterede pave Frans over sidste weekend's apostolske rejse til Egypten, hvor han gennemgik de forskellige faser af hans rejse.

Den hellige fader takkede det egyptiske folk for deres varme velkomst og noterede sig de egyptiske myndigheders "ekstraordinære forpligtelse" for at sikre, at hans besøg forløb uden vanskeligheder.

Paven talte om sit besøg på Al-Azhar University, der fokuserede på både "dialog mellem kristne og muslimer" og “fredens fremme" i verden. Pave Frans opsummerede også sin tale på den internationale konferencen om fred, idet han understregede Egypten’s historie som et "land præget af høflighed" og et “pagtens land". 

Egypten ,sagde han i forlængelse af storimamens tale "minder os om, at fred bygges gennem uddannelse, dannelse i visdom, en humanisme, der omfatter den religiøse dimension og forholdet til Gud, som en integreret del af det.”

Han fortsatte med at sige, at fred bygger på forholdet mellem Gud og mænd og på alliancen mellem alle mennesker. Dette, sagde paven, er grundlaget for en borgerlig og social orden, hvor alle er kaldet til at deltage i.

Pave Frans talte også om de kristnes rolle, der er kaldet for at være en “broderskabets surdej” i Egypten og andre steder. Han sagde, at hans møde med sin "kære broder" Pope Tawadros II - den koptiske ortodokse patriark - og deres "fælles erklæring" var tegn på de kristne engagement i dette broderskab. Paven mindede om bønnerne for den koptiske ortodokse kirkes martyrer, ofrene for den nylige vold, hvis offer og fælles vidnesbyrd får det økumeniske arbejde til at vokse.

Den anden dag i pavens rejse var dedikeret til katolikker. Den messen, som pave Frans fejrede omtalte han som en troens og broderskabets fest. Han mindede om sin prædiken, hvor han opfordrede egyptiske katolikker til at genoplive disciplenes oplevelse ved Emmaus, da de "stødte på Herren."

Den hellige fader reflekterede også over den sidste begivenhed af hans rejse, mødet med præster, ordensfolk og seminarsiter. Han bemærkede især de mange seminarister i Egypten, som han kaldte for en “trøst".

Som afslutning på sine bemærkninger sagde pave Francis, at kristne i regionen, vejledt af deres præster, skulle være "salt og lys" for Mellemøsten. 

Han kaldte sin rejse til Egypten for et tegn på håb, tilflugt og hjælp. "Hans rejse “sagde han" var ensbetydende med det  at gå sammen ud af håbets vej "og kaldte Egypten for et" tegn på håb "for broderskab, ikke kun i fortiden, men også i vor tid.