Ny bog om pavens vision for katolikkers rolle i det politiske liv

’Katolicisme og medborgerskab’ er titlen på en ny bog, der udkom lørdag d. 1 april og som stiller skarpt på forholdet mellem kirken og politik i det 21. århundrede.

 

Bogens forfatter, Massimo Faggioli er professor i teologi og religionsvidenskab ved Villanova University i USA. Han mener, at siden terrorangrebene i 2001 har Vesten oplevet at begrebet politik som en løsning på de globale eller lokale problemer, er i krise.

 

Alligevel mener han, at Pave Frans opfordrer katolikker at genfinde et kald til politik og til den vigtige opgave det er at tjene det fælles bedste i det offentlige rum.

 

I et interview med Philippa Hitchen fortæller professor Faggioli talt om sin nye bog og om om pavens personlige politiske vision:

 

Bogen er et forsøg på at generobre ”den politiske kultur og katolicismens politiske etos, der stammer fra Det andet Vatikankoncil”, det vil sige begrebet om ’fælles gode’ og tanken om, at der er en praktisk måde at arbejde for det på, fortæller Faggioli

 

Ligsom bogen søger at kaste lys over ”en bestemt katolsk måde at engagere sig på i det offentlige rum”, siger han,  så går den også op i mod​​dem, der mener, at verden er blevet så sekulariseret og fjendtligt overfor religion, at den eneste mulighed er tilbagetrækning fra politiske scene. 

 

Sådant et syn på tingene, mener Faggioli ikke er levedygtigt og heller ikke katolsk ”fordi den katolske kirke per defintion er anti-sekterisk”.

 

 

Den nye udgivelse ser også på Pave Frans’ pontifikat, som han beskriver som ”eneste globale stemme” som forsøger at ”rehabiltere det politiske kald”.

Andet Vatikanerkoncils politiske kulturs comeback,  siger Faggioli, er en konsekvens af Jorge Bergoglio’s latinamerikanske baggrund. 

Mens Kirken på den nordlige halvkugle det sidste halve århundrede har set en svækkelse af ​​religionens rolle i det offentlige rum, har Kirken i Latinamerika modsat været engageret i ”en meget anderledes, kamp” mod diktaturer og militærjuntaer.

 

 

Denne erfaring er med til at forklare pave Frans’ overbevisning om, at ’kirken spiller en rolle i udvikling af nationer og folkeslag gennem politik,’ tilføjer Faggioli. 

 

Mens den vestlige verden har oplevet en troskrise hvad angår på storpolitikkens måde at løse problemer på, ser den argentinske paven politik som det eneste alternativ til særlige interessegrupper.

 

 

PÅ spørgsmålet om virkningen af ​​pavens udnævnelser af amerikanske biskopper, der deler hans vision, svarer Faggioli, at de nye prælater ” foretager reelle ændringer lokalt”, men har haft mindre indflydelse på den amerikanske bispekonferencen”. 

 

Bogen, konkluderer Faggioli, søger også få teologer til at erkende deres ansvar i forhold til at bygge bro over kløften mellem pave Frans’s vision og folk på kirkebænkene, som måske endnu ikke helt har fattet dette nye globale katolske perspektiv.