sociala nätverk:

RSS:

App:

Vatikanradion

Påvens och Kyrkans röst i dialog med världen

Språk:

Dansk \ Norsk \ Dansk

Tyske katolikker og lutheranere tager nye skridt mod enhed

Tyske katolikker og lutheranere tager nye skridt mod enhed - ANSA

07/02/2017 15:13

500-året for den protestantiske reformation giver katolikker og lutheranere en mulighed for at tage yderligere skridt til forsoning og fuld kristen enhed. 

Det var Pave Frans’ budskab i mandags til en økumenisk delegation fra Tyskland, der var ledet af kardinal Reinhard Marx, formand for den tyske biskopper konferencen, og den øverste protestantiske biskop Heinrich Bedford-Strohm, formand for evangeliske kirker i Tyskland (EKD).

I sin velkomsttale til delegationen til Vatikanet, roste Pave Frans det positive forhold mellem katolikker og lutheranere i Tyskland og opfordrede dem til at være modige og fast besluttede på deres fortsatte rejse sammen. "Vi deler den samme dåb", sagde han, "vi må utrætteligt blive ved at følges ad!”

I sine refleksioner over 500-året for reformationen, sagde han, det er en mulighed for at sætte Kristus tilbage som centrum for de økumeniske relationer. Ligesom spørgsmålet om en barmhjertig Gud var drivkraften for Luther og de andre reformatorer, sådan skal det også være i centrum for vores fælles bestræbelser på at pege på den radikale sandhed om Guds grænseløse nåde til mænd og kvinder i dag.

Paven nævnte også de tragedier, som ​splittelsen og konflikt er og som er opstået i forbindelse med  politiske interesser, og roste initiativet fra den tyske delegation til at holde en økumenisk gudstjeneste for anger og forsoning med titlen “Helbredelse af hukommelsen -  vidner om Jesus Kristus".

Katolikker og lutheranere vil også samme deltagere i andre fælles arrangementer i år, sagde paven, herunder en fælles pilgrimsrejse til Det Hellige Land, en kongres, hvor nye oversættelser af Bibelen præsenteres og en økumenisk dag dedikeret til fælles socialt ansvar.

Takket være et fælles åndelig fællesskab, der er blevet genopdaget i de seneste årtier, påpegede paven, kan katolikker og lutheranere sammen beklage reformationens fejltagelser på begge sider, samt værdsætte de mange gaver, som vi har modtaget fra den.

De aktuelle udfordringer angående tro og moral, som vore kirker står overfor i dag, konkluderede pave Frans, tilskynder os til at intensivere vores indsats og øge vores samarbejde til gavn for de fattige og beskyttelsen af ​​vores planet. I en periode med alvorlige splittelse og nye former for udstødelse, sagde han, kalder Gud os indtrængende til at følge enhedens og forsoningens vej. 

07/02/2017 15:13