sociala nätverk:

RSS:

App:

Vatikanradion

Påvens och Kyrkans röst i dialog med världen

Språk:

Dansk \ Norsk \ Dansk

Kardinal Koch: 2016 var et virkeligt økumenisk år

Kardinal Koch: 2016 var et virkeligt økumenisk år - AP

20/01/2017 13:36

Som den årlige bedeuge for kristen enhed markeres, har katolikker har meget at fejre eftersom 2016 "virkelig var et økumenisk år". Det mener kardinal Kurt Koch, formand for det Pavelige Råd for fremme af kristen enhed, der ledsagede Pave Frans på alle hans økumeniske rejser i det forløbne år.

Kardinalen gjorde sig nogle overvejelser angående temaet for ugen for bøn, som er centreret om et vers fra Paulus’ Andet Brev til Korintherne: »Forsoning: Kristi kærlighed tvinger os". 

Medlemmerne af Rådet for kristne kirker i Tyskland blev bedt om at udarbejde et materiale over dette tema i forbindelse med dette års 500-års jubilæum for reformationen.

I et interview fortæller Kardinal Koch til Vatikan Radioens Philippa Hitchen om dette års arrangement og om de mange vigtige skridt i retning af kristen enhed, som fandt sted i 2016.

“Selvom vi er taknemmelige for reformationen og genopdagelsen af ​​alt det, der er fælles mellem lutheranere og katolikker, må vi også anerkende den smertefulde historie de sidste 500 år. Selvom Luther ikke ønskede at opdele Kirken, så fulgte der "forfærdelige konfessionelle krige” efter reformationen, som "forvandlede Europa til et rødt hav af blod". Vi må erkende begge disse sider, sagde kardinalen, der arbejder for omvendelse og forsoning, men samtidigt også vise taknemmelighed for de gaver, som reformationen bragte.

Mens reformationen er kernen i denne uge for bøn, understreger kardinalen, at der også er et stort behov for forsoning for at reparere relationer og helbrede splittelser i andre dele af Kirken, fra splittelse i det 5. århundrede over Chalcedon konciliet doktrinære afgørelser til splittelsen mellem øst og vest i det 11. århundrede og til splittelse med anglikanere i det 16. århundrede. 

Forsoning, sagde kardinalen, er det vigtigste tema i vores tro og i Andet Brev til Korintherne kapitel 5 forklarer Paulus, at det er Gud, der forsoner sig med os og som en konsekvens, må vi forenes med hinanden.

Kardinal Koch gav også udtryk for at begivenhederne i 2016, som han siger, “virkeligt var et økumenisk år" med så mange vigtige møder, der begynder med det historiske møde mellem paven og den russisk-ortodokse patriark i Havana, efterfulgt af hans pilgrimsrejse til Lesbos med patriark Bartholomæus og den græsk-ortodokse ærkebiskop Hieronymus af Athen, som han beskriver som "en meget vigtig tegn” på at flygtninge er ​​kirkens hjertesag. Endelig understregede han vigtigheden af ​​den pan-ortodokse synode i juni, og det nye dokument, som den katolske-ortodokse fælles kommission formulerede i september, samt pavens rejser til Armenien, til Georgien og til Sverige.

Lyt til interviewet her (på engelsk):

http://media02.radiovaticana.va/audio/audio2/mp3/00566355.mp3

 

20/01/2017 13:36