2016-12-14 13:29:00

Paven forsætter med sin katekese om det kristne håb


Pave Frans fortsatte sin katekese om temaet ‘det kristne håb' ved onsdagens generalaudiens. 

Pavens refleksioner over temaet var centreret om profeten Esajas’ ord: 

"Hvor herligt lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene! (Esajas: 52: 7).

Her følger den fulde ordlyd af det engelske resumé af pave Frans’ katekese ved general audiensen den 14. december 2016:

Kære brødre og søstre: De ord, vi har hørt her til morgen fra profeten Esajas hjælper os med at forberede den kommende julefest. 

Profeten kalder Guds folk til at glæde sig, for Herren er nær, han bringer frihed fra eksil og lover fornyelse og forløsning for den rest, som er tilbage af de troende, der fortsatte med at håbe på hans ord.  

"Hvor hvor herligt", siger han, “lyder budbringerens fodtrin hen over bjergene ”, den som bringer det glade budskab om fred og frelse og proklamerede: "Din Gud er konge" (Er 52: 7). 

Denne store profeti blev opfyldt i rige, som Jesus kom med, det rige, hvis morgengry vi fejrer i julen.

Styrket af dette løfte, kan vi stå over for vanskeligheder i fast tillid til, at Guds herredømme er begyndt, og at vi selv er kaldet til at være sine glade budbringere i en verden, der længes efter retfærdighed, sandhed og fred. 

Må vi i denne jul åbne vores hjerte for frelsens budskab, som Jesusbarnet, Guds Søn, kommer med og som viser hans store magt ved at omfavne lidenhed, svaghed og fattigdom for komme tæt på hver enkelt af os.








All the contents on this site are copyrighted ©.