2016-08-24 12:30:00

Rosenkransbøn ved onsdagsaudiens for ofrene for jordskælvet i Italien


I kølvandet på det kraftige jordskælv, der ramte det centrale Italien natten til onsdag, valgte Pave Frans at udskyde sin katekese ved onsdagsaudiensen til næste onsdag, og førte i stedet an med at bede rosenkransens ”sorgfulde mysterier”sammen med skarerne forsamlet på Peterspladsen.

Her finder du den fulde ordlyd af pavens bemærkninger ved denne onsdagsaudiens:

"Jeg havde forberedt katekesen til i dag, som til alle onsdage i løbet af dette år og som handler om barmhjertighed med fokus på Jesu nærvær. Men da jeg har hørt ​​nyheden om det jordskælv, der har ramt det centrale Italien, og som har hærget hele områder og efterladt mange sårede, kan jeg ikke undlade at udtrykke min dybfølte sorg og tanker til alle de tilstedeværende i de zoner, som er ramt.

"Jeg udtrykker også min medfølelse med dem, der har mistet deres kære, og min åndelige støtte til dem, der er bekymrede og bange. At høre borgmesteren i Amatrice sige, at byen ikke længere eksisterer, og at erfare, at der er børn blandt de døde, efterlader mig dybt bedrøvet.

"Derfor vil jeg gerne forsikre alle folk i Accumuli, Amatrice, Rieti, Ascoli Piceno og alle mennesker i Lazio, Umbria og Le Marche, om Kirkens bønner og solidaritet, som i disse øjeblikke strækker sin barmhjertige kærlighed ud og den bekymring alle os her på pladsen deler.

"Og idet jeg takker alle de frivillige og redningspersonalet, som bistår disse mennesker, vil jeg bede jer om at bede sammen med mig til Herren Jesus, som altid bliver bevæget af medfølelse når han ser menneskelig lidelse, at han må trøste den knuste hjerter, og på forbøn af Jomfru Maria, må bringe dem fred.

"Lad vore hjerter sammen med Jesus blive rørt af medfølelse.

”Vi vil så udskyde denne uges katekese til næste onsdag, og jeg inviterer jer til at bede den hellige rosenkrans, de sorgfulde mysterier, sammen med mig.”








All the contents on this site are copyrighted ©.